​Over 25 års erfaring

Markedets bedste mærker

​Kunder i hele landet

​Medlem af Ejendom Danmark

Ind- og udflytning

B O L I G L E J E M Å L

Indflytning.

Alle vores lejemål overtages nyistandsatte. Med nymalede vægge, lofter og træværk. Eventuelle tæpper vil være kemisk rensede og eventuelle trægulve vil være afslebne/opskurede og efterbehandlede. Alle lejemål har her foruden gennemgået en håndværkerrengøring.

Tidligere anvendte vi rengøringsfirmaer efter de sidste håndværkere. Erfaringen har vist os at 98% af alle mennesker, der flytter ind i et nyt lejemål - gør hovedrent i skabe, skuffer, vasker gulve, pudser vinduer osv. Vi har derfor valgt at fravælge denne service, med baggrund i, at det var en omkostning, som de fraflyttende lejere skulle betale. Og denne omkostning synes vi på den baggrund, ikke var helt nødvendig for de fraflyttende lejere.

Fra overtagelsestidspunktet har lejer 14 dage til at fremsende en eventuel fejl- og mangelliste.

Selv om vi bestræber os på, at levere et "fejlfrit" lejemål skal vi tænke på, at det kan være ældre ejendomme, som er mærket af tidens tand, og vi kan have overset en skuffe, der "binder."

Såfremt lejer fremsender en fejl- og mangelliste, vil vi som det første kvittere for modtagelsen og herefter vurdere, om der er punkter, der bør udbedres nu, eller fejl- og mangellisten "blot" skal lægges ned i sagsmappen til tidspunktet for en fraflytning.

Som eksempler på de 2 "typer" kan nævnes;

Hvis der i fejl- og mangellisten er anført, at der ikke kommer vand ud af et blandingsbatteri, vil dette naturligvis blive udbedret omgående. Hvis der i fejl- og mangellisten derimod er anført, at der er en ridse i spejlet, vil spejlet ikke blive skiftet. Det er naturligvis nogle simplificerede eksempler, men tjener alene det formål at anskueliggøre vurderingen af en fejl- og mangelliste.

​​

​​

Udflytning/fraflytning.

Opsigelsesvarslet på boliglejemål er, under normale omstændigheder, 3 måneder.

Lejemålet skal være ryddeligt og rengjort 14 dage før opsigelsesvarslets udløb. Lejer skal betale lys, vand, varme og husleje i de 14 dage, som udlejer har reserveret til istandsættelse af lejemålet.

Da alle lejemål overtages nyistandsatte, skal de afleveres i samme stand.

Som eksempel kan forløbet være således:

Lejer opsiger lejemålet ultimo december.

Med et opsigelsesvarsel på 3 måneder, ophører lejemålet den 31. marts.

Lejemålet skal fraflyttes den 15. marts, og som nævnt skal lejer betale lys, vand, varme og husleje til og med den 31. marts.

Den 15. marts, når lejemålet er ryddeligt og rengjort, afholdes flyttesyn med deltagelse af lejer og udlejer, eller udlejers administrator. Under flyttesynet gennemgås lejemålet og her fastlægges i fællesskab, hvilke opgaver der skal udføres i lejemålet, og hvem der skal betale for de enkelte opgaver.

Den forudbetalte leje, vil normalt blive "boet op", helt eller delvis i opsigelsesperioden.

Ovenstående omkring udflytning skal alene betragtes som et eksempel, da der kan være mange varianter eller forhold der spiller ind.

Det kunne f.eks være, at lejer har mulighed for at flytte tidligere og en ny lejer "står på spring" for at overtage lejemålet.

Her vil nuværende lejer naturligvis blive fritaget for sine forpligtelser fra det tidspunkt en ny lejer kan flytte ind.

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Kontakt os

☎ Hovednummer +45 70 20 24 65

Du er også velkommen til at rette henvendelse igennem formularen.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt