Vi vil gerne hjælpe, og det vil vi, fordi der for os ligger en stor tilfredsstillelse i at kunne hjælpe en nystartet virksomhed på benene, og over den første spæde start. Og så forhåbentlig få skabt et godt, tillidsfuldt og langvarigt samarbejde.
Vi er medlem af Nordfyn Erhvervs rådgiverkorps, som tilbyder 2 timers gratis rådgivning, der kan være telefonisk, via mail eller et fysisk møde, helt afhængig af hvad vi bliver enige om. Tilbuddet er målrettet nystartede virksomheder (0-3 år). Det er underforstået, at tilbuddet alene er til medlemmer af Nordfyn Erhverv.
Udvikling Fyn A/S tilbyder individuel sparring og vejledning, som giver adgang til gode råd og vejledning fra en bred vifte af specialister. Det kan være advokater, revisorer, salgscoaches, tekstforfattere, grafikere, markedsanalytikere med flere. Kene er med i Udvikling Fyn's korps af private rådgivere. Se mulighederne på Udvikling Fyns's hjemmeside under fanebladet iværksætteri og iværksætter vejledning.